Ixsir

Libanesisk vinmesse i Århus

I denne uge blev der afholdt ‘Lebanese wine day’ i både København og Århus. Omkring 20 libanesiske vinhuse var mødt op for at vise hvad Libanon kan på vinfronten.

Min erfaring med libanesisk vin inden lå på et meget lille sted. Ét enkelt glas hvidvin havde jeg prøvet. Tæt på WSET instituttet i London ligger der en stor libanesisk restaurant, det er værd at spise der bare for deres indretning! Sidste år efter en eksamen spiste jeg der til frokost og fik et glas vin til. Jeg husker vinen som værende meget floral, parfumeret, let frisk men ellers ikke den store oplevelse. Så det var med åbne sanser jeg var klar til at smage mig igennem kataloget til Lebanese Wine Day.

Hvidvinene

Det skulle dog vise sig at den hvidvin jeg fik for et års tid siden i London, måske var det bedste Libanon kan byde på når det kommer til hvidvin. I de bedste tilfælde smagte hvidvinene ikke af noget…. i de værre var de voldsomt parfumerede og helt uden syre, i det værste smagte de af sæbe….

Enkelte hvidvine var nogenlunde drikkelige – fra vinhuset Ixsir, der ligger i et bjergområde og med vinmarker oppe i 1800 meter over havet, fik vi en ‘Altitude White’; druerne var Obeidy, Muscat og Viognier og mindede lidt om en New Zealand Sauvignon Blanc – frisk, frugtig, god syre, let tilgængelig. Fra Libanons ældste vinhus, Chateau Ksara, fik vi også et par nogenlunde interessante hvide. Vinmarkerne ligger 1000-1600 meter over havet, med ler og kalksten i undergrunden, varme dage og kolde nætter. Deres hvidvin på en lokal drue ‘Merwah’ var let tropisk og smagte fint – deres chardonnay med 12 måneders fad og sur lie smagte glimrende med masser af noter af nødder, smør, brød og træ.

Ksara Ixsir

 

Rødvinene

På rødvinsfronten blev det desværre ikke meget bedre. Jeg havde sådan håbet at blive overrasket over niveauet, nuancerne i libanesisk vin, men overraskelsen udeblev. De fleste af rødvinene var lavet i en Bordeaux stil – bare uden elegancen fra det franske forbillede. Taninnerne var tårnhøje og overvældende – også på vinene der var 8-10 år gamle. Frugten blev næsten overdøvet af fad og syren udeblev. Forsøget på at kopiere Bordeaux var ikke vellykket.

Enkelte vinhuse arbejdede dog i en anden retning og med noget større succes. Med mere fokus på lokale druer, mindre fad og mere frugtige vine. Vinhuset Couvent Rouge arbejder med økologiske druer og så er det en gammel hash-plantage der er blevet til vinmarker. Om det er de tidligere afgrøders skyld ved ingen, men vinene var i hvertfald ganske fornøjelige…

Deres ‘Petit Couvent Rosé’, lavet på syrah og den lokale drue tféifihé, var en sommerlæskende fornøjelse med masser af jordbær og friskhed.

Fra Chateau Cana fik vi en let og frugtig rødvin ‘Jardin Secret’, lavet på den lokale drue sabbaghieh – hvordan det udtales på yndigt libanesisk kan du høre i videoen her:

IMG_3826

 

Det nye sort?

Der findes masser af vinområder i verden hvor der bliver lavet skøn skøn vin, der bare venter på at blive opdaget og hypet. Libanesisk vin bliver nok bare ikke det næste sort  (eller det næste riesling skulle man måske sige), i hvertfald ikke for denne vinformidler. Der hvor der kunne spores små håb for fremtidens libanesisk vin, var klart de steder hvor de lokale druer fik lov til at komme til udtryk, frem for dem der lavede blends af cabernet sauvignon, merlot og syrah. Det er meget sjovere at smage de ukendte druer, især når de fik lov til at tale for sig selv og ikke igennem en lang periode på fad.

 

Spændende var det nu alligevel – og selvom man trængte til et stort glas riesling til at rense munden for tanniner bagefter…

Share your thoughts

Kontakt: hej@vinformidleren.dk / tlf: 40988034